Gode råd - sykits

Hos Gohandmade vil vi gerne sige tak, fordi du har købt et af vores sykits. For at forberede dig bedst muligt til dit sykit, har vi samlet en række gode råd til dig.
Det har vi gjort, fordi vi ønsker, at du får den bedste oplevelse med vores produkter. God fornøjelse!
 


Dit sykit:
  • Alle sykits kan sys sammen på symaskine eller i hånden - alt efter hvad du foretrækker. Syer du dem sammen i hånden skal du bruge små knaphulssting.
     
  • Bemærk! Der er ikke synål og lim med i dit sykit.

  • Kun til ande-sykit: Filtdelen eller stofdelen i samme farve som anden, skal bruges som kroppens bunddel. 
  • I dit sykit er alt stof og filt udstanset, så det er klar til at blive syet sammen. De udstanset dele vil for det meste ligge dobbelt i pakken (2 x krop, 2 x ører, osv.). Dette kan være svært at se - så husk derfor at trække delene fra hinanden. Se billede-eksemplet nedenfor. 

  • Metalwire som ben: I både 'Mouse sisters' og 'Duck family' skal metalwiren formes som ben. Nedenfor kan du læse et tillæg til instruktionerne til 'Duck Family' med mere detaljeret instrukser. 
 

Ben og rygsøjle:

• Metalwiren som skal gøre kroppen bevægelig, klippes over i to dele. En del til ben og fødder, og den anden del til rygsøjlen. I alt to stykker metalwire. (Der er ekstra metalwire med i kittet).

• Hvor meget metalwire der skal klippes af til ben og fødder og rygsøjle afhænger af hvilken and du syr. (Se under ændernes metalwire længder).

Start med metalwiren til benene og fødderne.

• Metalwiren til fødderne og benene bøjes på midten (så den danner en V-form).

• På hvert ben måles 10 cm. af fra hver ende (nedefra og op). (Detaljebillede 1)

• De afmålte 10 cm. skal forme andens fod. Form foden og bøj ca. 1 cm omkring andens ben. Foden skal formes i samme facon som skosålerne, bare lidt mindre. (Så foden passer i skoen). (Detaljebillede 2)

• Nu kan du sætte rygsøjlen fast til benenes runding. Bøj ca. 1 cm. på rygsøjlen og hægt den fast til benet. Klem den godt fast.

• Rygsøjlens øverste ende bøjes 1 cm. ned og klemmes ind så metalwiren ’lukkes’ sammen i enderne. (Detaljebillede 3)

Nu kan du beklæde benenes metalwire med filt.

• Start ved en af fødderne. Sy filtstrimlens ende rundt om metalwiren, så enden sidder fast. (Detaljebillede 5+6)

• Vikle derefter filten omkring fødderne og benene. Fortsæt omkring rygsøjlens ’hægtning’ for at fæstne rygsøjlen til benene. Når du har brugt den ene filtstrimmel, syr du dens ende sammen med den næste filtstrimmel. Fortsæt derefter med viklingen. (Detaljebillede 4)

• Ben og rygsøjle er nu færdige.

• Fyld andens hoved med fyld.

• Indsæt ben og rygsøjle i kroppen.

• Vær opmærksom på, at rygsøjlen hele tiden er i midten af andens krop, når du fylder kroppen med fyld.

• Kroppens bunddel syes på kroppen (bunddelen er stofstykket eller filtdelen i samme farve, som kroppen).

• Der sys med små sting fra kroppen til benene, så delene hænger sammen.

Se detaljebilleder nedenfor. Nummerne passer med tekstens beskrivelser. 

 


 


Sådan ser et sykit ud indvendig: 
Nedenfor kan du se et billede og en beskrivelse af hvordan et sykit ser ud indvendigt.

 

I din kitpakke: 1. Filt, stof, tyl, er udstanset i alle sykits // 2. Instruktionshæfte // 3. Sytråd // 4. I alle Go Handmade kits er der en lille træ charm med 'hand made' indgraveret // 5. Små dele, som knapper, øjne og mindre filtdele vil ofte ligge i en lille pose // 6. Metalwire // 7. Fyldvat 
DankortEuroCard / MasterCardMaestroMobilePay OnlineVisaVisa Electron

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere