Arbejdet bag Go handmade

Go handmade er skabt indefra.

Det er resultatet af mange års arbejde med struktur, produktudvikling, opskrifter, materialer og sammenhæng. Maskinrummet har altid været her – hvor idéer bliver formet, testet og færdiggjort.
Vi arbejder med stor passion og høj faglighed. De kompetencer, vi har brug for, samler vi omkring os. Nogle sidder ved vores bord hver dag. Andre samarbejder vi med, når deres viden er den rigtige til opgaven.

Vores opstrikkede og hæklede modeller, som forhandlere kan bestille, bliver blandt andet til i samarbejde med dygtige håndarbejdere i Sri Lanka. Vores produktion sker i tæt dialog med partnere, der forstår vores produkter. Når vi har brug for særlig teknisk viden, finder vi den – også uden for huset.

Man behøver ikke være ansat i Go handmade for at have en reel andel i det, vi skaber. Uden de mennesker, som har haft deres del af processen i det store udviklingsarbejde, var vi aldrig lykkedes. Retningen og beslutningerne ligger her.
Men arbejdet er aldrig blevet til alene.