Seleclips
Suttekæder og seleclips – når man hækler en suttekæde med seleclips, er det afgørende, at kæden aldrig bliver længere end 22 cm, når der trækkes i den. Længden måles fra det sted, hvor snoren går gennem bøjlen på clipsen og ned til enden af suttefastgørelsen.
Vi anbefaler altid, at man hækler fast, når det gælder kæder til sutter – og gerne laver kæden lidt kortere fra start.
Bruges seleclips til en suttekæde (med en sut monteret), skal clipsen have ventilationshuller. Er der to huller, skal de være mindst 5,05 mm i diameter. Er der tre huller, skal de være mindst 4,12 mm i diameter. På den måde sikres det, at clipsen har det krævede ventilerede areal på mindst 40 mm². Hullerne må heller ikke være større end 5,5 mm i diameter, da små fingre ellers kan sidde fast.