Tilbehør i træ
Vi bruger trædele i mange af vores hæklede projekter – og træringe er uden tvivl blandt de mest populære valg.
Ringene fås i flere størrelser fra 40 mm og opefter. Når de indgår i hæklede figurer og aktivitetslegetøj til baby og børn under tre år, skal de være mindst 50 mm i diameter.
Træringene er lavet af det miljøvenlige Schima Suberba-træ. Og det særlige: alle ringene bliver poleret på en helt magisk måde. De lægges i store, gamle trætønder, der langsomt roterer i timevis. Inde i tønderne ligger små ubehandlede træperler, som på naturens egen måde polerer ringene til en glat overflade – men fordi træ er et levende materiale, kan der enkelte steder være en anelse struktur.
Træringe – forskellige størrelser, forskellig robusthed
Vores 55 mm og 68 mm træringe er testet med PASS efter de relevante EN 71-krav. Ønskes en kraftigere og mere robust træring, anbefaler vi 75 mm-varianten, som på grund af sin kraftigere dimension er mere modstandsdygtig over for slag, tygning og almindelig slitage.
Et alternativ til træ
Ønskes et materiale med højere modstandsdygtighed over for fugt, vask og daglig belastning, kan vores TPE-ring være et alternativ. TPE-ringen er testet efter en omfattende kemisk testpakke og har PASS på blandt andet BPA, phenol, ftalater, PAH, formaldehyd, bly, cadmium og en række øvrige relevante krav.
Den fulde testdokumentation findes under Produktsikkerhed & ansvar.
Træ kan også beskyttes
Hvis en træring hækles helt eller delvist ind, vil garnet give en vis beskyttelse mod direkte slag og slid på træoverfladen. Det ændrer ikke behovet for kontrol, men det kan være en fordel i projekter, hvor ringen udsættes meget.