Couture

Varenummer Ikke mulig Kategori

100% Acrylic

50 m / 50 g

Se hvad du kan lave
i Couture

Header

Placeholder

Couture

Tråden er pelset og opbygget af mange små fibre, som giver et blødt udtryk og et luksuriøst touch. Garnet gør sig især godt til kanter og detaljer på strik – og til bamser, kaniner og andre dyr i vores hækleopskrifter, hvor man ønsker et pelsagtigt look.

Sådan bliver garnet til

Kernen
Couture er bygget op omkring en stærk akrylfiber.
Både kerne og ydre fibre er 100 % akryl, så konstruktionen er ren og enkel.

Fiberkonstruktionen
De lange, bløde fibre på ydersiden fastgøres via en hollow-spindle-teknik, hvor en bindetråd lægger fibrene tæt og stabilt omkring kernen.
Den metode giver et jævnt og fyldigt resultat med en flot, ensartet overflade.

Børstning og struktur
For at opnå Coutures karakteristiske fluffy look gennemgår garnet 4–6 professionelle børstepas på cylindermaskiner med gradvist finere tråde.
Det er her, garnet får sin blødhed, fylde og det luksuriøse udtryk.

Løse fibre
Lidt løse fibre er naturligt i denne garntype. De fjernes i høj grad i et luft-rense-trin, og vores erfaring er, at mængden af løse fibre falder tydeligt efter første vask.

Farverne
Hver farve forarbejdes, så håndfornemmelsen og fluff-niveauet altid er meget ens – uanset nuance.

Strikke- og hæklefasthed
Den bedste oplevelse får man, når garnet hækles eller strikkes med en fasthed, der holder fibrene på plads. Det giver et stabilt, roligt og flot udtryk.

Nogle af de mest populære opskrifter, hvor Couture spiller hovedrollen, er vores Teddy Friends og de Langørede kaniner. De er også blevet bragt til live i en af vores små videoer, hvor man ser dem kravle op på en stol for at blive fotograferet. Den ene kanin gemmer øjnene bag poterne – lidt for genert til kameraet – men bliver til sidst overtalt af sin ven til at kigge frem. En lille scene, hvor det bløde pelsgarn virkelig viser sin charme.

 

Vask

Tåler almindelig vask 40 ºC.

 

100% Akryl – 50 m / 50 g